Blåbærgård

To unge ingeniører med en drøm om at have eventyr udenfor døren hver dag


i 2017 købte vi et lille 70'er hus på landet med 21 hektarer jord til, hvoraf det meste var udlagt til marker (16 ha) og resten var skov (de resterende 5 ha skov). Vi har begge vidst at vi gerne ville bo på en gård og gerne prøve krafter med landbrug i mindre skala, så da muligheden bød sig i en dag i 2017 slog vi til.

Vi anede ikke hvad vi havde kastet os ud i, men hurtigt fik vi gang i gårdens traktorer, og det varede ikke længe før end at vi fik talt med de lokale landmænd, som har været vigtige læremestrer for os lige siden.


I foråret 2018 fik vi hjælp til at få pløjet og herefter var det bare ind i traktoren, spænde det næste redskab på, og så prøve sig frem. Det lykkedes os at få sået havre med græsudlæg på i alt 10 hektarer og så kom tørken... 2018 blev altså et svært år for os, men vi det lykkedes os at få hjælp til at høste et flot havrewrap produkt og senere selv lave et andet slet af græsudlægget - 200 småballer blev det til at noget våd kaliber. 


Her, to år senere og en masse erfaring klogere, har vi produceret godt 1000 småballer á 40kg stykket af virkelig høj og flot kvalitet. Vi forventer en max kapacitet på ca.2000 miniballer/år.


Ved siden af wrap produktion, producerer vi også økologiske æg af mange farver fra gårdens høns og flotte økologiske grønsager. Følg med for den kommende 2021 sæson af grønsager.

Hvorfor miniwrap?


Svaret er simpelt, der er ganske enkelt mangel på miniwrap da processen tager meget længere tid end hvad større landmænd har råd til. Ved at have små og ukomplicerede maskiner kan vi holde omkostningerne nede. Miniwrap er perfekt til fx udfodring i mindre heste-/dyrehold, da store wrapballer hurtigt bliver dårlige og forgår hvis ikke de bliver brugt hurtigt nok. Miniwrap egner sig især også godt til dig der ønsker en ergonomisk god håndtering af wrap i hverdagen, da flagerne er så små at det er slut med at få store støvede flager i hovedet som du ikke kan nå rundt om. Ikke mere støv i lungerne ved brug af miniwrap.


Hvad er kvalitet for os?


Vi ønsker at producere wrap af høj kvalitet dvs. god varieret græsblanding med lavt sukkerindhold og god tør kvalitet som er så tæt på hø som mulig, dog med den fornødne fermenteringsproces for at skabe holdbarhed af produktet.


Familie


Blåbærgård er et familieforetagne, som primært drives af Brit og Mathias og vores lille søn Kilian, men som ikke kunne fungere uden den fantastiske hjælp vi får fra famile og venner. Vi ville ikke gøre dette uden jer og vi elsker at kunne give lidt land og natur tilbage til alle der vil være med herude.